Hvordan får man grønt fra JordKærGård
Hver uge kan du hente en grønt-pose fra Jordkærgård, fyldt med lokalt friskhøstet økologisk grønt.
Wauw! Hvordan det?
Du køber en såkaldt CSA-andel i vores webshop. Helt konkret betyder det, at du køber en andel af vores grønt-produktion forud for sæsonen. Dvs. du betaler på forhånd for det grønt, som du kommer til at nyde i løbet af sæsonen. Og så sørger vi for at dyrke, høste og pakke dit lækre grønt til dig.
⇒ Grønt-posen vil indeholde 5-6 eller 7-9 forskellige grøntsager/urter/frugt/bær.
⇒ Du køber 12 grønt-poser hen over sæsonen, der strækker sig over ca. 20-22 uger, alt afhængig af vejr og vind.
⇒ Det vil fungere som et klippekort, hvor du selv bestemmer hvilken uger du vil have grønt-posen i.
⇒ Der vil være mulighed for tilkøb af ekstra grønt i højsæsonen.
Hvordan kommer det til at fungere?

1. Du køber en CSA-andel og modtager en bekræftigelse- og info-mail.

2. Vi dyrker dit grønt på en naturlig og bæredygtig måde.

3. Om mandagen får du en mail om, hvad grønt-posen vil indeholde den uge, og hvor mange grønt-poser du har tilbage på dit klippekort. Ønsker du grønt-posen svarer du “Ja Tak”. Ønsker du ikke grønt-posen den uge, skal du ikke foretage dig noget.

4. Om torsdagen høster vi dit grønt.

5. Om fredagen henter du din grønt-pose i vores kølerum når det passer dig.
Hvad kan jeg forvente der kommer i grønt-posen?
Vi dyrker et meget bredt sortiment af grønt, og gerne flere forskellige sorter af det samme. Dvs. posen vil indeholde meget af det grønt du kender, men måske vil broccolien være lilla, kartoflerne røde, agurkerne stribede og squashen gul.
I foråret indeholder posen lidt lettere grønt såsom spinat, asiatisk grønt, helt små gulerødder, mikrogrønt, små forårsløg og små nye kartofler m.m. Senere på sæsonen kommer de lidt mere grove grøntsager såsom sprøde spidskål, ærter, tomater, agurker, bønner osv.
Vi dyrker grøntsagerne på samme måde som i bedstemors gamle køkkenhave – bare meget større! Dvs. grøntsagerne er langt fra perfekte, eller pakket pænt ind i emballage. Vi skyller det værste jord af, men hel rent vil det ikke være – ligesom hvis du selv lige havde været ude, og høste grønt i bedstemors køkkenhave.
En ting kan du være sikker på: Det grønt der kommer i posen, vil være friskt, sprødt og uden sprøjtemidler.
Er der andet jeg skal vide?
Første grønt-pose forventes klar i start juni, og den sidste grønt-pose i slut oktober.
Indholdet i grønt-posen vil afhænge af vind og vejr, og mest af alt, hvad der er i sæson!
Vi sælger et begrænset antal CSA-andele, så det er først til mølle-princippet.
Er en CSA-ordning overhovedet noget for mig?
Du får helt frisk-høstet råvarer når de er aller bedst – nemlig når de er i sæson. Råvarerne er dyrket få meter fra, hvor du henter din grønt-pose, af de mennesker som bor der. Det skaber et direkte link fra producenten til forbrugeren. Vi tror på, at det kan give dig en følelse af, at komme tættere på den mad du spiser.
Vi dyrker ikke alt det grønt du kan finde i dagligvarebutikkerne. Til gengæld dyrker vi nogle råvarer du med garanti ikke kan finde nogen andre steder. Vi dyrker bl.a. flere slags asiatiske grøntsager, mange forskellige kål-typer, ræddiker, majroer, sjove gamle sorter af agurker og kartofler, urter du måske aldrig har smagt, og store saftige bøftomater i alverdens farver og faconer.
Så hvis du godt kan lide, at blive en smule udfordret i køkkenet, samt gerne vil have friske ærlige lokale grøntsager, fri for sprøjtemidler, så vil en CSA-ordning fra Jordkærgård være noget for dig!
JordKærGård
Jordkærvej 8
8600 Silkeborg
Tlf.: 28511545 / 20922800
Email: info@jordkaergaard.dk
CVR.: 40787658